2. dec. 2023
Af Catja Klarskov

DR med glædelig jule-afsløring: Philip Faber skal sende live til 13 lande

Philip Faber. 
Philip Faber.
Foto: Emilia Therese / DR
DR kommer en glædelig jule-afsløring om den tidligere dirigent for DR Pigekoret Philip Faber, der denne jul skal sende live til flere millioner af lyttere.

Den danske komponist og dirigent Philip Faber skal dirigere årets julekoncerter med DR Vokalensemblet i Garnisons Kirke, og her forventes det, at omtrent ni millioner lyttere vil komme til at nyde traditionel, dansk kormusik strømme ud gennem radioen.

Det oplyser Danmarks Radio.

Fra DR lyder det, at det efterhånden er blevet en tradition, at radiostationer i hele Europa går sammen om at transmittere julekoncerter den tredje søndag i advent, der i år falder den 17. december.

Dagen går under navnet ”Euroradio Christmas Music Day”, og I år vil 15 radiostationer i 13 forskellige lande sende julekoncerter ud til millioner af lyttere fra tidlig morgen til sen aften.

Koncertens første del sendes live på P2 tredje søndag i advent klokken 16:00 og hele koncerten kan lyttes til på P2 den 20. december klokken 19:20, lyder det fra Danmarks Radio.

Det er første gang, at Philip Faber dirigerer i DR-regi, efter han i sommer stoppede som dirigent for DR Pigekoret, men han glæder sig bestemt til at vende retur for en stund.

– Det er altid en glæde for mig at vende tilbage til DR Vokalensemblet. Lyden af de velklingende stemmer er som at komme hjem. Og så har jeg tilmed fået lov til at vælge den smukkeste julemusik, jeg kunne komme i tanke om, der åbner julen op i en fortælling, der begynder i evangeliet og slutter omkring juletræet, lyder det fra Philip Faber til mediet.

Den første del af julekoncerten vil bestå af både ny og gammel musik, der knytter sig til fortællingen om Jesu fødsel, hvorimod anden del formodentlig vil vække mere genkendelighed hos danskerne, når Philip Faber har sørget for en række kendte juleklassikere.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: