8. mar. 2018
Af Niels Burgos

Dronningens veninde har central rolle i populært TV-program

Bente Scavenius, Joen Bille
Bente Scavenius, Joen Bille
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
På kort tid har DR- programmet "Danmarks bedste portrætmaler" på DR1 fået rigtig mange seere. En central person er dronningens nære veninde, Bente Scavenius.

Bente Scavenius og hendes mand siden 1974, skuespilleren Joen Bille, hører til dronning Margrethes nærmeste venner. Især nytårsaften får vi et lille indblik i, hvordan de fester sammen, når den traditionsrige udklædningsnytårsfest foregår hos en vært i vennekredsen, der også tæller bl.a. Jesper og Birthe Bruun Rasmussen, Bent Fabricius Bjerre med frue samt ægteparret Kjeld og Birgitta Hillingsø.

Bente Scavenius: En kolossal viden

Men Bente Scavenius er bestemt meget andet end fest og sjove udklædninger. Hun er født den 12. december 1944 i Stockholm som datter af godsejer Carl Christian Brønnum Scavenius. Hun blev i 1981 mag.art. i kunsthistorie og har undervist på universiteterne i både København og Aarhus. Hun står bag en række bøger og har tidligere vist sig som en glimrende kunstformidler på TV.

På TV - også i det nye DR-program - "Danmarks bedste porttætmaler"- skinner det også igennem, at Bente Scavenius, foruden en kolossal viden om kunst, også har en god sans for humor. Uden tvivl noget, som dronningen sætter stor pris på.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp0070.jpg
Bente Scavenius, Joen Bille
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Læs mere om: