Efter stor kærlighedsfest i weekenden: Nu svarer Jenna Bagge og Albert Rosin Harson på spørgsmål om deres eget bryllup
"Vild med dans"-stjernen Jenna Bagge og hendes hjertes udkårne, skuespiller Albert Rosin Harson, deltog i weekenden i en sand kærlighedsfest, da ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard gav sit ja til ”Den store bagedyst”-stjernen Frederik Haun ved et overdådigt bryllup.
Ved festen, som blev afholdt på det smukke Sonnerupgaard Gods, der ligger i Hvalsø, deltog 85 gæster, som sørgede for at fejre det nyslåede ægtepar med manér.
Blandt gæsterne var også Morten Kjeldgaards "Vild med dans"-kollega Jenna Bagge og hendes kæreste, skuespilleren Albert Rosin Harson.
Mens kærligheden i luften var til at tage og føle på ved den flotte bryllupsfejring, blev parret af pressen spurgt ind til deres egne planer for en eventuel fremtidig forlovelse og vielse.
- Det kan være, man ved aldrig, hvad der sker, lød svaret ifølge SE & HØR fra en smilende Albert Rosin Harson til spørgsmålet om, hvorvidt han har planer om at fri til Jenna.
Til dét svar kvitterede Jenna ifølge mediet med et stort smil og en forsikring om, at hun i så fald ville sige ja.