Ekspert uenig med Anne-Mette Rasmussen
For første gang siden Anne Mettes forvandling i 'Vild med dans', oplever statsministerfruen nu lidt modvind. En børne-ekspert er lodret uenig i Anne Mettes brevkasse-svar til en familie med en mørkeræd ni-årig pige, der kun tør sove inde hos sine forældre. Anne-Mette skrev, at forældre var "for bløde", og at pigen, alderen taget i betragtning, burde sove i eget værelse.
"Hvis det var mig, der havde fået det spørgsmål, ville jeg have gået ind og prøvet at finde ud af, hvorfor hun er bange for mørket," siger Grethe Krag-Müller, der som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole specialiserer sig i børn udvikling, opdragelse og grænser, til B.T..
Da B.T. konfronterer Anne Mette med ekspertens udsagn, vil hun pludselig også finde grunden til barnets skræk for mørke, men står ved sit oprindelige råd: "Hun (Grethe Kragh-Müller) har da ret, men jeg har valgt at tage en anden vinkel," udtaler Anne Mette til B.T.