
Elisa Lykke jubler af glæde: Deler de sødeste billeder af barnebarnet

Den glædelige nyhed blev afsløret for offentligheden allerede i januar, og her i juli skete det så endelig.
Elisa Lykke blev for første gang mormor til en skøn lille pige.
Det er datteren, Sasha Sofie Lund, som har velsignet Elisa Lykke med det lille vidunder af et barnebarn.
I en ny billedkarrusel på Instagram deler Elisa minder fra juli måned – og ikke så overraskende har et par billeder af barnebarnet sneget sig med.
Hun ses blandt andet i hænderne på Elisa, men også liggende på morens mave. Billederne emmer af glæde og sommer.

Der er umiddelbart ikke offentliggjort et navn på den lille pige endnu, men hun ser allerede ud til at være centrum i familiens liv.
Elisa Lykkes datter, Sasha, har medvirket i adskillige tv-serier og film – blandt andet "Sjit Happens", "Mille" og "Dirch".
Elisa Lykke ser selv ud til at være en travl kvinde, der lige nu er aktuel i serien "Klovn," men som altid også har travlt med podcast og en masse andre projekter.
