Ellen Hillingsø: Lyt til din intuition!
- Generelt synes jeg, mænd har lettere ved at lade sig rive med, og det er jo fordi, de lytter til den stemme. Så ligefrem udtaler skuespilleren Ellen Hillingsø et af sine mange sympatiske synspunkter i et interview i Femina.
Et interview om kvindens rolle i sit eget liv og om at tage ansvar og lytte til sin indre stemme. En evne hun mener falder mænd lidt lettere, fordi de kan lade sig rive med, tør slippe kontrollen og mærke efter. Muligvis af praktiske årsager, men ikke desto mindre giver det dem, ifølge Ellen, et naturligt flow i livet. Et liv i balance.
Ellen Hillingsø er gift på 10. år med Christoffer Castenskiold og sammen har de to børn. I forholdet har de fundet en god balance mellem samhørighed og deres individuelle behov.
- Min mand og jeg har en regel om, at vi ikke spørger hinanden om lov. Vi siger ikke: "Må jeg gå ud og spille golf?" Vi vil simpelthen ikke have den retorik i vores forhold.
I Femina påpeger Ellen også vigtigheden i ikke at projicere sit eget selvpotræt over på andre. Ikke at spejle sit eget værd i andres opfattelser - som i øvrigt kan ødelægge ens dag, hvis vedkommende kigger surt på én, men blot har en dårlig dag.