Ellen Hillingsøs datter spredte glæde til julefest
Siddende på sin mors skød og med en lille sort hat over en lang fletning trak hun det ene nummer efter det andet og blev selvfølgelig mødt med jubel af hver eneste vinder.
Inden lodtrækningen var der blevet uddelt en masse legater, hvor Ellen Hillingsø fik Ingeborg Brams' Hæderslegat på 7.000 kr., som hun vil bruge på en teatertur til Berlin.
- Men der falder nok også en lille julegave af til Anna, sagde hendes mor.
Formanden for Skuespillerforeningen Waage Sandø indledte eftermiddagen med at mindes afdøde Palle Huld.
- Palles feltråb var "bravo", og det har vi besluttet nu at overdrage til dig Holger, sagde Waage Sandø, hvorefter Holger Perforth straks med høj og klar røst råbte: Bravo!
Indimellem legatregnen til de mange skuespillere blev der serveret gløgg og æbleskiver, og til sidst underholdte Henrik Kofoed og Lise-Lotte Nielsen med et par musikalske indslag, som vakte stor jubel.