’Elsk mig i nat’ udkommer på cd

Nu får de 70.000 mennesker, der velvilligt tog en slentretur ned af nostalgiens mainstream-brede boulevard med 'Elsk mig i nat', mulighed for at genopleve en festlig aften hjemme i deres egne stuer.
Gasværket udgiver nemlig nu soundtracket til succes-musicalen, og dermed kan man i ro og mag drømme sig tilbage til 1980'erne med blandt andet Marie Nedergaards smukke version af 'Ridder Lykke' og Szhirleys blide udgave af 'Du er'.
Prisen for cd'en, der er produceret af kapelmester Joakim Pedersen, bliver 140 kroner.