Annonce
31. jan. 2026
Af: Julie Lund Rosenfeldt Isen, Caroline Andersen

Er kæmpe fan: Anette Støvelbæks søde kommentar om Nikolaj Jacobsen siger det hele

Anette Støvelbæk til Robert Prisen 2026
Video: Caroline Andersen
Annonce
Anette Støvelbæk lagde ikke skjul på, at hun er helt vild med de danske håndboldherrer.

Ligesom resten af Danmark er Anette Støvelbæk for tiden bidt af håndboldfeber!

Abonnement på BILLED-BLADET

Anette Støvelbæks mand, Lars Mikkelsen, har været fast gæst i Boxen under Danmarks kampe, og Anette Støvelbæk selv har også været forbi Herning til dansk håndboldfest – og hun skal også til finalen, fortalte hun, da hun ankom til Robert Prisen lørdag aften:

Annonce

- Jeg kan love jer for, at jeg tager toget rigtig tidligt i morgen, for jeg skal også over at se finalen. Jeg er blevet håndbold-tosset, grinede Anette Støvelbæk.

Skuespilleren fortsatte med at rose de danske håndboldherrer til skyerne, og hun glædede sig meget til at opleve stemningen til håndboldkampen i Boxen igen:

- Første gang, jeg prøvede det, var for en 8-10 år siden. Det er jo en kæmpe fest! Den opbakning, der er – og dét at vide, at de også lægger mærke til det nede på banen! Det er lidt, ligesom vi gør som skuespillere på en scene. Vi er dybt afhængige af, at vores publikum er med os, og at vi kan fornemme dem! Og man må sige, at dét kan de nok også i Boxen, siger Anette Støvelbæk.

Da hun blev spurgt, om hun havde en favorit på holdet, ville Anette Støvelbæk ikke fremhæve bare én spiller – men der var dog særligt én fra holdet, der fik en sød kommentar med på vejen.

Annonce

Nemlig landstræner Nikolaj Jacobsen!

- Der er ikke én favorit. Jeg synes, de er så gode, og de tilføjer noget hver især til det hold – og så er der jo en træner, der er fuldstændig fantastisk, sagde Anette Støvelbæk.

Se videoen med Anette Støvelbæk fra Robert Prisen i videoen øverst i artiklen.

Mere om: