17. maj. 2014
Af af Niels Burgos

Erik Brandt: Jeg analyserer mine drømme

Erik Branndt bor fortsat alene, selv om han har fundet en ny kæreste.
Erik Branndt bor fortsat alene, selv om han har fundet en ny kæreste.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den legendarisk modeskaber fortæller om sin hverdag - to år efter tabet af hans elskede Margit.

70-årige Erik Brandt bor alene i sin store lejlighed på Esplanaden i København. Hans tanker kredser stadig om hans elskede Margit, som han mødte, da hun var 17 og han selv 18. Næsten 50 års kærlighed og parløb blev det til, inden hun døde af lungesygdommen KOL i 2012. I et stort interview med Ekstra Bladet fortæller den legendariske modeskaber om, hvordan hans liv er i dag - to år efter han mistede Margit. Blandt andet bruger han meget tid sammen med sin nye kæreste, der har let til grin, og det kan han ikke stå for, fortæller han til avisen. Og så har han indført nul-tolerance overfor alkohol.

- Jeg har fået masser af vin i mit liv, måske også for meget, og før drak jeg for at grine og kysse. Men efter Magit døde, var jeg så ked af det. Og vin gjorde det værre. Det har jeg ikke lyst til igen, siger Erik Brandt til Ekstra Bladet.

Brandt fortæller, at han holder sig i gang med sine forretninger - og han er i gang med de første telefonopkald inden klokken syv om morgenen.

- Før jeg vågner helt, indtaler jeg mine drømme på en diktafon. Ellers glemmer jeg dem. Ud fra dem prøver jeg at analysere mig selv, og det er lige som om, hjernen filtrerer ting, jeg gjorde i løbet af dagen og pakker det ind på en ny måde, røber Erik Brandt

Læs mere om: