2. feb. 2013
Af af Luise Marie Bekker

Erik Clausen med hukommelsestab

Erik Clausen.
Erik Clausen.
Foto: Martin Høien
- Jeg er jo kommet op i den alder, hvor man ikke kan huske en skid, fortæller Erik Clausen i forbindelse med ny film.

Erik Clausen er lige nu i gang med at skrive et manuskript, som han håber, bliver til en spillefilm, og han passer selv perfekt til hovedrollen.

- Jeg er jo kommet op i den alder, hvor man ikke kan huske en skid. Så min historie handler om en mand i min alder, der begynder at få hukommelsestab, og jeg skal selvfølgelig spille den mand, siger Erik Clausen til eb.dk, der endnu ikke har fundet på en titel til sin nye film.

- Hvis der er nogle, der kan finde på en god titel til filmen, så send den til mig. Der er en flaske whiskey på højkant.

Filmen bliver 71-årige Clausens 17. spillefilm. Den sidste film, som han selv skrev, instruerede og spillede med i var "Frihed på prøve" fra 2010.

Læs mere om: