6. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Erik Damgaard taber millioner på stutteri

Erik Damgaard og Anni Fønsby
Erik Damgaard og Anni Fønsby
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den tidligere milliardær må inkassere et nyt milliontab. Prisen på stutteriet er nemlig sat tre millioner ned.

Som om, det ikke er nok, at Erik Damgaards formue er svundet ind på grund af finanskrisen, så sætter Erik også millioner til på det stutteri, hvor han og Anni Brinch boede. Prisen er nemlig sat ned fra 20 millioner, som Erik selv gav for stedet i sin tid, til 17 millioner kroner. Det betyder et tab på tre millioner kroner.

"Ja, det gør det jo. Det er almindelig hovedregning," er den korte kommentar fra Erik Damgaard i Ekstra Bladet.

Til gengæld kan Erik Damgaard glæde sig over, at der efter alt at dømme er fundet en køber til hans sommerhus i Skagen. Det er nemlig ikke længere til salg hos mægleren: "Nej, det er vist tæt på et salg. Men der er ikke skrevet noget under," lyder det fra Erik Damgaard i avisen.

Læs mere om: