Erik Damgaard vil have ekskonens hus tilbage

IT-millionærens tidligere kone må nu se sig om efter et nyt sted at bo. Signe Damgaard blev efter skilsmissen i 2006 boende i den 700 kvm store Hellerup-villa, som hun førhen havde delt med Erik. Men nu vil Erik selv bo på den fashionable adresse.
"Det er korrekt. Men det afhænger af Signe, hvornår jeg flytter ind," siger Erik Damgaard til Ekstra Bladet. Han vil dog ikke høre tale om, at de skulle være uvenner, og at det er grunden til, at Erik igen vil bo i huset.
"Vi har et godt forhold, så jeg vrider ikke armen om på hende. Men det er korrekt, at jeg skal have det tilbage," indrømmer Erik i avisen.