
Esben Dalgaard: En sorg at være blevet en anden person efter at have fået kræft

I sommeren 2021 får Esben Dalgaard den alvorlige besked, at kræften er vendt tilbage.
Den modermærkekræft han fik konstateret ni år tidligere og ellers var raskmeldt for.
Esben Dalgaard har været gennem flere behandlingsforløb. Blandt andet immunterapi, som ikke gør ham rask, men er livsforlængende og betyder, at han i lange perioder har det godt.

Som i øjeblikket. Men intet er som før, han fik kræft. På Instagram deler han blandt andet et billede af en brun og en helt hvid arm.
Den brune arm sidder på hans kone, Charlotte. Den hvide er Esbens. Han pointerer, at Charlotte naturligvis han brugt solcreme og været i skygge. Den store forskel er, at hun ikke har modermærkekræft. Det har Esben.

”Det kan være en sorg at skulle forholde sig til at være en helt ny person med mange andre sygdomme, begrænsninger og skavanker end selve kræftsygdommen. Farvel til det gamle liv!”, skriver han på Instagram.

Han erkender, at det ikke er en stor nedtur ikke at få bruge arme. Men det er et tab, når man på en ferie ikke kan sidde på en fortovscafe i solen med sin familie. Sammen med Charlotte har han døtrene Alberte på 12 og Olivia på 19.

Til gengæld konkluderer Esben Dalgaard, at det er kæmpe optur, at de hvide arme er i live.