12. jul. 2011
Af af Ken Richter

Esben Dalgaard: Jeg savner altid min datter

Esben Dalgaard og Olivia
Esben Dalgaard og Olivia
Foto: Alex Tran
Den sjove skuespiller Esben Dalgaard har det altid sjovt med sin seksårige datter.

Esben Dalgaard har haft succes, lige siden han blev skuespiller for tre år siden. Esben har spillet Glistrup, som han fik en Reumert for, og han har været med i "Live fra Bremen" samt "Livvagterne". Lige nu er Esben sjov i Kerteminde Revyen.

Det hele kan også blive en tand for festligt. Det blev det i hvert fald for Vejle-drengen Esben Dalgaard, mens han som yngre underholdt turister i Spanien.

- Det var for let en måde at leve på, og jeg ville gerne have mere alvor ind i min tilværelse, fortæller Esben og tog skridtet fuldt ud. Han begyndte at læse jura.

- For det med regler og love er spændende, mener Esben stadigvæk, men han blev kun på studiet i et enkelt år. Skuespillet fristede mere, og han blev optaget på elevskolen i Odense. Undervejs kom der ekstra meget alvor ind i livet med datteren Olivia, som nu er seks år gammel, og han bor ikke længere sammen med sin datters mor.

- Heldigvis har jeg et godt forhold til Olivias mor, der er stewardesse, så vi hjælper altid hinanden, når vi planlægger, hvornår Olivia skal være hos henholdsvis hendes mor og mig. Når hun ikke er hos mig, savner jeg hende hele tiden, indrømmer Esben, der nu er kæreste med Charlotte, der er ejendomsmægler.

- Hun synes heldigvis, at mit arbejde er sjovt, siger Esben om sin datter, som han beskriver som positiv og ærlig, og de har det altid sjovt, når de er sammen.

Læs mere om: