27. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Et rørende farvel: Michella Meier-Morsi og familien tager afsked

Michella Meier-Morsi 
Michella Meier-Morsi
Foto: DR
Det var et rørende og positivt farvel Michella Meier-Morsi og familien sagde tidligere på ugen.

Et nyt kapitel er nu klar til at blive skrevet i familien Meier-Morsi, der er kendt fra DR-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger”.

For nylig nåede familien nemlig en kæmpe milepæl, da de langt om længe kunne tage afsked med børneafdelingen, hvor trillingen Gabriel indtil nu har været tilknyttet, da han af både familie og fagfolk blev vurderet bagud i sin udvikling.

Det afslører Michella Meier-Morsi i et opslag på sin Instagram-profil.

Tidligere på ugen blev Gabriel afsluttet på børneafdelingen, da man ved en ny vejning samt mål af hans længde og hoved vurderede, at den lille gut ikke længere var så langt bagud, at der var grund til bekymring.

I opslaget deler den stolte og glade mor desuden, at Gabriel ikke længere er den laveste i flokken, da han har vokset sin trillingebror Teddy over hovedet.

Allerede i august sidste år blev Gabriel afsluttet ved fysioterapeuterne, da han på ganske kort tid havde taget nogle store ryk i sin motoriske udvikling.

Tvilling- og trillingemoren understreger dog, at selv om det er en glædelig nyhed, så er Gabriel fortsat en smule bagud for sin alder.

Sønnens stærkeste lige nu er, at han er ud af en søskendeflok, hvor han hver dag ivrigt kæmper for at følge med i alt det sjove, der sker omkring ham.

Michella og Mark Meier-Morsi er sammen forældre til de toårige trillinger, Gabriel, Theodor og Charles, samt tvillingpigerne Filippa og Ophelia på fem år.

Læs mere om: