30. aug. 2014
Af af Marianne Singer

Familien Fredie-Pedersens store jubilæumssalg

Mickey og Søs Fredie-Pedersen sælger ud
Mickey og Søs Fredie-Pedersen
Foto: Krestine Havmann/BILLED-BLADET
Danmarks mest kendte dansefamilie, Fredie-Pedersen, inviterede til kæmpe garagesalg i Dragør i forbindelse med deres danseskoles 80-års jubilæum.

Hawaiiskjorter, tylkjoler og andet godt fra Fredie-Pedersens danseverden var lørdag formiddag lagt frem til salg i et stort telt foran familiens danseskole i Dragør.

Det store garagesalg var startskuddet på festlighederne i forbindelse med Fredie-Pedersens danseskoles 80 års jubilæum, og allerede fra start var det et stort tilløbsstykke.

Blandt de mange sager er tusindvis af private ting og showpieces fra deres mange optrædener. Især Sonnys afdeling fyldte en del.

- Sonny bor i Hollywood og kommer formentlig ikke lige hjem og bor, så der er rigtig mange af hans ting, der skal ud, fortalte Mickey Fredie-Pedersen, der selvfølgelig havde fået lov af sin søn til blandt andet at sælge hans Mercedes Gelindewagen og hans trommesæt, der var noget af det første, der røg til en af de mange, der havde lagt vejen forbi denne regnfulde lørdag.

Læs mere om: