12. jul. 2010
Af af Ulrik Ulriksen
Fest hos den amerikanske ambassadør
Ambassadøren hilste personligt på alle sine gæster.
Foto: Lars Laursen
Laurie Fulton havde inviteret til havefest i anledningen af USA's nationaldag den 4. juli.
Suzanne Bjerrehuus var blandt de mange hundrede gæster, som den amerikanske ambassadør Laurie Fulton havde inviteret til havefest i anledning af USA's nationaldag den 4. juli.
Det store gardenparty løb af stabelen på ambassadørens private residens Rydhave nord for København.
Suzanne Bjerrehuus, der allerede under den tidligere ambassadør, James P. Cain, kastede glans over mange fester på Rydhave, hilste ved ankomsten på Laurie Fulton.
Derefter tog hun og gemalen Asger Aamund hul på en sommeraften, der bød på jazzmusik, kolde Budweiser-øl samt Ben & Jerry-is.