8. apr. 2023
Af Majken Munk

81-årige Erik Clausen er klar på mere: Vil lave ny film med Leif Sylvester Petersen

Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen
Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen
Foto: Birger Storm
På trods af at Erik Clausen med sin alder kunne pensionere sig, har han planer om en ny film.

I årtier har Erik Clausen stået bag en række store film.

Nu er han 81 år gammel, men lysten til at lave flere film, er langt fra svundet ind.

Faktisk håber han på at lave en ny meget snart.

Ny film

Erik Clausen er i gang med at skrive på en ny film om to gamle mænd.

- Jeg arbejder på at komme med noget mere film. Så jeg skriver manuskripter. Jeg vil gerne bearbejde den mulighed, der ligger ved to gamle gutter, der på plejehjemmet er kværulanter ligesom alle andre danskere. Det er Clausen og Petersen, selvfølgelig, fortalte Erik Clausen til BILLED-BLADET, da han ved Bodilprisen 2023 blev hædret med en Æres-Bodil.

Som det også har været i mange år, har Erik Clausen naturligvis regnet med, at han skal spille over for sin gode ven og samarbejdspartner Leif Sylvester Petersen.

Med sin gode ven

Han har godt nok ikke lige spurgt ham, for den slags behøver han slet ikke tænke på. Det står som skrevet i stjernerne.

- Det behøver jeg ikke spørge ham om. Det kom han selv med. Han havde slået hovedet ned i maven på mig, hvis jeg gik udenom ham. Vi er ikke kolleger, vi er brødre. Så tætte er vi, fortalte Erik Clausen, der også fortsat bruger tiden på at male, fortalte han.

På plejehjem

Det var ikke et klart ja, der lød, da Leif Sylvester Petersen kommenterede på vennens gode idé om en ny film.

Men det var heller ikke et klart nej.

- Lad os nu se. Vi snakker om det. Clausen og Petersen på plejehjem, lød det fra kunstneren Leif Sylvester Petersen, der var til Bodilprisen for at overrække den særlige pris til vennen Erik Clausen.

Læs mere om: