81-årige Judi Dench har fået en tatovering

Judi Dench

Judi Dench

Foto: All Over
Judi Dench røber, at tatoveringen var en fødselsdagsgave fra hendes datter.

Judi Dench er nok fyldt 81, men den Oscar-belønnede skuespiller beviser, at der aldrig er noget, som er for sent. Den livskraftige Judi Dench - med adelstitlen "Dame" - har fået sit livs første tatovering. Diskret, på højre håndled, ganske vist. Men den ER der! Forleden, da hun hilste på engelske prins Edvard, fik man et kort glimt af tatoveringen.

Dench har fået en lille "tusse" med de latinske ord "carpe diem" - grib dagen - og til Mirror Online, fortæller hun, at tatoveringen var en 81-års fødselsdagsgave fra hendes datter Finty.

Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!

Foto: All Over

Judi Dench: Det er mit motto

- Det er mit motto - grib dagen - Finty gav den til mig på min 81-års fødselsdag. Hun er pragtfuld, når det gælder overraskelser, fortæller Judi Dench, der bestemt må siges at efterleve sit motto.

Selv om Judi er glad for tatoveringen, har hun dog ikke undgået sjove kommentarer fra sine kolleger.

- Vi optog "A Winter's Tale"  på det tidspunkt, og på filmholdet sagde man, at tatoveringen nok betød "Dagens karpe" - altså dagens fisk!

LÆS MERE: Judi Dench om alder: Jeg vil hellere være ung og uvidende

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden