4. feb. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Årets Robert-priser er blevet uddelt: Her er vinderne

Vindere af Robert Prisen 2023: Anders W. Berthelsen, Maria Rossing, Nicolai Jørgensen og Zar Amir Ebrahimi
Vindere af Robert Prisen 2023: Anders W. Berthelsen, Maria Rossing, Nicolai Jørgensen og Zar Amir Ebrahimi
Foto: Birger Storm
Lørdag aften blev årets bedste film, tv-serie, skuespilpræstationer og meget andet kåret ved uddelingen af Robert-priserne.

Toppen af poppen af den danske filmbranche er lørdag aften samlet i Tivoli Hotel og Congress Center, hvor årets Robert-priser uddeles.

Flere hundrede gæster er med på den store aften, hvor årets bedste film, tv-serier, skuespilpræstationer og meget andet bliver kåret.

Det er Danmarks Film Akademi, som hvert år uddeler de eftertragtede Robert-priser til dem, der har udmærket sig inden for filmfaglige discipliner i det forgangne år.

Årets Robert-vindere:

Årets fotograf: Nadim Carlsen for "Holy Spider"

Årets klipper: Hayedeh Safiyari og Olivia Neergaard-Holm for "Holy Spider"

Årets kvindelige birolle: Lene Maria Christensen for "Rose"

Årets mandlige birolle: Arash Ashtiani for "Holy Spider"

Årets kostumedesigner: Nina Grønlund for "Vanskabte Land"

Årets sminkør: Anita Anderson og Morten Jacobsen for "Bamse"

Årets engelsksprogede film: "Triangle of Sadness"

Årets ikke-engelsksprogede film: "Verdens værste mennesker"

SÆRPRIS - IB-prisen: Snowglobe, produktionsselskab

Årets originale sang: Annika Aakjær og Aske Bode for sangen "En drømmer mere" fra "Esthers Orkester"

Årets score: Martin Dirkov for "Holy Spider"

Årets soundesigner: Rasmus Winther Jensen for "Holy Spider"

Årets visuelle effekter: Peter Hjort for "Holy Spider"

Årets scenograf: Lina Nordqvist for "Holy Spider"

Årets kortfilm: Dokumentar: "En film der måske handler om fremtiden"

Årets dokumentarfilm: Et hus af splinter

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Maria Rossing for "Carmen Curlers"

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Frederik Cilius for "Orkestret"

Årets kortfilm: Fiktion/Animation: Nest

Årets adapterede manuskript: Tea Lindeburg for "Du som er i himlen"

Årets originale manuskript: Afshin Kamran Bahrami og Ali Abbasi for "Holy Spider"

Årets korte tv-serie: "Orkestret"

Årets tv-serie: "Carmen Curlers"

Årets kvindelige birolle – tv-serie: Emma Sehested Høeg for "Orkestret"

Årets mandlige birolle – tv-serie: Nicolai Jørgensen for "Carmen Curlers"

SÆRPRIS - Ærespris: Jørgen Leth

Årets børne- og ungdomsfilm: "Lille Allan - Den menneskelige antenne"

Årets instruktør: Ali Abbasi for "Holy Spider"

Årets kvindelige hovedrolle: Zar Amir Ebrahimi for "Holy Spider"

Årets mandlige hovedrolle: Anders W. Berthelsen for "Bamse"

Årets danske spillefilm: "Holy Spider"

Efter alle 31 priser var uddelt stod det klart, at særligt én film og to tv-serier dominerede Robert-uddelingen.

Filmen "Holy Spider" vandt næsten alle de priser den var nomineret til, og så gjorde DR rent bord og vandt samtlige tv-priser med deres serier "Carmen Curlers" og "Orkestret".

Læs mere om: