
Alex Høgh Andersen åbner op om hård sygdomsperiode: Jeg havde ondt i hjertet og var meget ked af det

Skuespiller Alex Høgh Andersen har fart på karrieren og spiller lige nu hovedroller i den nye danske film ”Rejseholdet – det første mord”.
Men livet har ikke altid været en dans på roser for den internationale stjerne.
Det fortæller han i et ærligt interview i ”Go’ morgen Danmark”.
Her åbner han på omkring en periode, da han boede i Irland og spillede med i successerien ”Vikings”.
For ifølge ham selv gik han helt ned med flaget.
- Jeg gik helt ned med stress og angst. Jeg havde rigtig ondt i maven, i hjertet og i hovedet og var meget, meget ked af det, fortæller Alex Høgh Andersen.
Han forklarer, at det var en madforgiftning, der satte gang i den hårde periode, hvor han kæmpede med sig selv.
Da han arbejdede på "Viking", havde han aldrig rigtig mulighed for at tage fri, fortæller han og tilføjer, at da han havde allermest brug for at tage nogle sygedage, måtte han ignorere kroppens signaler, og det fik store konsekvenser for hans mentale helbred i det lange løb.
Alex Høgh måtte have professionel hjælp til at komme til hægterne igen, og i dag er han glad for, at han turde række ud og være åben omkring det, da han havde det svært.
