20. jun. 2013
Af Helle Skram de Fries

Anders Morgenthaler scorer Kim Basinger

Kim Basinger
Kim Basinger
Foto: AOP
Andres Morgenthaler har allieret sig med selveste Kim Basinger, der har en rolle i hans nye film.

Anders Morgenthaler har gjort noget af en scoop ved at hyre den 59-årige Hollywood-stjerne Kim Basinger til hovedrollen i filmen "Petit".

Ifølge dfi.dk, skal stjernen, der blev super berømt i den erotiske film "9 1/2 uge" samt filmen "L.A. Confidential", spille hovedrollen som Maria. Maria er en succesfuld karrierekvinde, der har alt. Eller næsten alt. Hun kan nemlig ikke få børn.

Derfor bestikker hun dværgen Petit til at finde og redde et af de spædbørn, der angiveligt skulle blive misbrugt i prostitutionsmiljøet ved den tjekkiske grænse.

Det er Anders Morgenthaler, der har skrevet manuskriptet til filmen, som han også instruerer.

Optagelserne, der netop er påbegyndt, finder sted i Hamburg.

Der er bevilget 3,5 millioner i støtte fra Det danske Filminstitut, og "Petit" har forventet biografpremiere i 2014.

Læs mere om: