Fredag, 26. august 2022 - af Luise Marie Bekker

Anders W. Berthelsen om at spille Bamse: Rørt over familiens reaktion

Käte Jørgensen og Anders W. Berthelsen

Käte Jørgensen og Anders W. Berthelsen.

Foto: Lars Horn
Flemming Bamse Jørgensens familie, hustruen Käte og børnene Theis og Tine, har godkendt Anders W. Berthelsens præstation i filmen "Bamse", og det betyder alverden for skuespilleren.

Rollen som Bamse har været en af Anders W. Berthelsens mest udfordrende roller, fortæller han, da BILLED-BLADET møder ham på den røder løber til premieren på filmen “Bamse”.

Berthelsen har set 200 timers interview med Bamse og øvet sig til hudløshed for at komme til at lyde som ham.

– Han har stået og øvet sig på keyboard og bas i køkkenet, og vi har Bamses musik på hjernen nu, ler skuespillerens hustru, Christina Pind, og parrets datter Vega, 14.

Anders W. Berthelsen med familie.

Foto: Mikael Rieck
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Käte og børnene har været tæt på

For Anders W. Berthelsen var dér én ting, der var vigtig, inden han kastede sig ud i forberedelserne.

 

– Inden, jeg sagde ja, var det vigtigt, at Bamses familie havde blåstemplet, at jeg skulle spille Flemming, så de ikke kom og tænkte, at de hellere ville have haft en anden. Käte og børnene har været tæt på hele tiden. De har været åbne og er kommet med mange fantastiske input.

Og Anders kunne ånde lettet op.

– Familien er glade. Käte sagde til mig til Aarhus-premieren: “Hvis Flemming havde set det, ville han bliver stolt,” og det blev jeg meget rørt over. Det vigtigste var, at familien har taget godt imod den. Det har jeg været nervøs for! siger han.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden