26. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Anders W. Berthelsen sagde nej til roller for datters skyld

Anders W. Berthelsen
Anders W. Berthelsen vil bruge så meget tid som muligt med sin familie, også selvom det af og til koster attraktive roller.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren er ikke i tvivl om, at det er vigtigere at have tid med sin lille datter og kone end at arbejde i udlandet.

Mens flere af Anders W. Berthelsens kolleger har fyret op under deres internationale karrierer, så har den 'Over gaden under vandet'-aktuelle skuespiller, der er far til Vigga på halvandet år, valgt, at familien kommer forud for karrieren.

"Jeg bruger rigtig meget tid sammen med hende, og jeg har sagt nej til meget arbejde. Jeg fik tilbudt en stor udenlandsk film, lige da hun skulle fødes. Jeg skulle tage afsted to dage efter at hun var blevet født. Det magtede jeg ikke. Det ville have været meget underligt for mig, at tage væk på det tidspunkt," fortæller Anders W. Berthelsen til Søndagsavisen.

"Min familie er vigtigere end karrieren. Helt klart. Der ligger en stor styrke i familien. Men for helhedens skyld er det godt, når begge dele fungerer. Men jeg blander ikke de to ting så meget sammen. Jeg kommer ikke hjem og bruger en masse tid på mit arbejde. Og jeg kræver ikke, at min familie skal rette sig ind efter mit arbejde," forklarer Anders i avisen, og dén udmelding er den 40-årige stjernes hustru, Christina Pind, sikkert godt tilfreds med.

Læs mere om: