Anmeldelse af Flammen og Citronen
Det er ikke første gang, at instruktør Ole Christian Madsen beskæftiger sig med 2. Verdenskrig. Han stod også bag mini-serien Edderkoppen, der blev vist på DR1 i år 2000. Den var et vellykket stilistisk livtag med noir-genren. I Flammen og Citronen satser Madsen alene på den gode historie, der spændingsmæssigt spændes op fra start af et insisterende lydspor og Flammes halvt hviskende stemme:
"Hvor var du den 9. april…da de danske nazister krøb frem af mørket?"
Thure Lindhardt har tidligere haft sine udfald, men i Flammen og Citronen holder han intensiteten ved lige og får skabt et sitrende intenst portræt af Flammen. Også Mads Mikkelsen gør det godt som hans sammenbidte makker Citronen, men det undrer, at han er læder-brun og ubarberet, når alle omkring ham er blege, barberede og mærkede af tiden.
I det hele taget er filmen godt castet. Man fristes til at sige, ingen Ole Christian Madsen-produktion uden Stine Stengade. Og altså heller ikke her. Stengade spiller rollen som dobbelt-kureren Ketty Selmer, og hun tilfører rollen en tilpas mængde 1940'er glamour. Hun får følgeskab af Peter Mygind, der er overbevisende som Flammen og Citronens mellemmand Winther, der trækker de to ind i en gråzone med alt hvad dertil hører af intriger og tvivl.
Og netop tvivlen, der er så lammende for deres modstandsarbejde, når både Flammen og Citronen at stifte bekendtskab med, før der går flagrende frakker og maskinpistoler i den. Det er med til at gøre dem til mere helstøbte karakterer og forhindrer, at de kan afskrives som psykopatisk koldblodige mordere. Dog kunne man have ønsket sig flere detaljer om, hvad der fik dem ind i modstandsarbejdet til at begynde med.
Det er dog svært ikke at holde af en film som Flammen og Citronen. Den er flot filmet, men det springer kedeligt i øjnene, når så mange af scenerne er optaget i tjekkiske byer, for det ligner simpelthen ikke København. Bygningerne har det typiske østblok-skær, og fortovene ser forkerte ud, men det er naturligvis et udslag af budget-begrænsninger - prisskiltet på 46 millioner til trods.
At Flammen og Citronen er helte, hersker der ingen tvivl om i filmen. Der er tydeligt, hvor sympatien ligger, og man håber til det sidste på den happy end, der er ligeså usandsynlig som en lykkelig slutning i Romeo og Julie.
Ole Christian Madsen har bygget sin film på omfattende research og har været så tro som muligt mod de faktiske begivenheder. Han har søgt i historiske arkiver, og han har fundet de få fra dengang, der stadig lever. Snart en den ressource tabt, og derfor har filmen en vigtig funktion som fortæller af vores alles historie. Se den!
Flammen og Citronen har premiere den 28. marts 2008 i biografer over hele landet.