2. nov. 2013
Af af Juliane Olsen, IN.dk, Aller Media

Anne-Grethe Bjarup Riis: Forelskelse ødelagde mit ægteskab

Anne-Grethe Bjarup Riis om sin skilsmisse
Anne-Grethe Bjarup Riis
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis forelskede sig i en anden, og det blev ensbetydende med afslutningen på hendes første ægteskab.

Skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis forelskede sig i en anden, og det blev ensbetydende med afslutningen på hendes første ægteskab.

De have lovet hinanden, at det skulle være for evigt, men sådan blev det ikke for Anne-Grethe Bjarup Riis og hendes første mand, keramikeren Christian Bruun.

Skuespilleren blev nemlig forelsket i produceren Bo Mortensen, og den følelse kunne hun ikke ignorere.

- Min skilsmisse er mit livs fiasko. Set i forhold til det verdensbillede, jeg havde dengang – set i forhold til mit billede af mig og selv og af kernefamilien, siger Anne-Grethe Bjarup Riis i et interview med Alt for damerne.

Troede på, at ægteskabet var for evigt

Sammen havde parret sønnen Osvald, og derfor blev det endnu sværere for hende at kaste sig i armene på den nye kærlighed.

- Da jeg giftede mig med Christian havde jeg virkelig svoret, at det var for ever. Vi havde jo Osvald sammen. Jeg var så sikker på, at dét skulle vi bevare, siger Anne-Grethe Bjarup Riis.

Skuespilleren forstår sin nye mand

Ikke desto mindre giftede hun sig i 2003 med sin nye kærlighed. I dag har parret fået to børn sammen.

- Vi klikker. Vi er meget ens og forstår den anden fuldstændigt. Og vi kommer fra samme type opvækst med skøre familier i Janteland, siger skuespilleren.

Anne-Grethe Bjarup Riis er instruktør af filmen Tarok, som fik premiere den 31. oktober.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: