14. jan. 2013
Af af Luise Marie Bekker

Anne Louise Hassing: O.k. at være nøgen

Anne Louise Hassing.
Anne Louise Hassing.
Foto: AOP
Anne Louise Hassing er nøgen i en ny film af den kontroversielle instruktør Peter Greenaway.

- Jeg bliver nogle gange sat i bås som søde Ida, men jeg er altså ikke altid så sød og pæn som hende, fortæller Anne Louise Hassing.

Derfor synes "Krøniken"-skuespillerinden, at det er rart, at hun i filmen "Goltzius and the Pelican Company" kan vise andre sider af sit talent. Filmen handler nemlig om prostitution, nekrofili, utroskab og voyeurisme, og her spiller Anne Louise en prostitueret. Splitternøgen. Og det er hun helt o.k. med.

- Det er en del af filmen at være nøgen. Den er meget smuk og intellektuel, så det har jeg det fint nok med. Jeg har også fået en fantastisk positiv reaktion fra min omgangskreds, siger hun.

Filmen har endnu ikke haft premiere i Danmark.

Læs mere om: