Bent Mejding fik Olsen Banden-hyldest i Det kongelige Teater
Filmen "Olsen Banden ser rødt" fra 1976 når sit berømte klimaks, da Egon, Benny, Kjeld og Børge borer og bomber sig vej gennem kældrene under Det kongelige Teater til tonerne af overturen til Elverhøj.
I den scene spiller Bent Mejding Det kongelige Teaters kapelmester.
Så bifaldet bare steg og steg blandt tilskuerne i den rigtige teatersal i takt med, at Mejding dirigerede sine musikere i filmen.
Der var overvældende
- Det var overvældende og meget morsomt at se igen. Men jeg sad og tænkte, at det virkelig var mit eget sved, man ser springe på dirigentens pande i scenen.
- Jeg blev i al fald mere og mere varm, og til sidst var jeg aldeles udmattet og kunne knap nok løfte armene, da jeg havde dirigeret en del dag, sagde Bent Mejding bagefter til BILLED-BLADET om de berømte optagelser.
- I virkeligheden var jeg slet ikke i Det kongelige Teate,r da vi optog. Jeg stod i et studie på Nordisk Film, og der var intet orkester. Kun Bent Fabricius-Bjerre, der spillede musikken, og så Erik Balling, der sad foran mig og sagde "BUM og BUM-BUM", når jeg skulle virke overrasket, fortalte Bent Mejding.
Det var Olsen Banden Fanklub.dk, der havde fået stablet det enorme særarrangement på benene på Det kongelige Teaters gamle scene på Kongens Nytorv i anledning af filmens 40-års jubilæum.
Morten Grundwald på scenen
Det udsolgte arrangement bød også på hyldest-interviews på scenen med Morten Grunwald, Jes Holtsø, og Lene Brøndum, og i salen sad mange af de folk, der dengang var med til at skrue en af dansk films største klassikere sammen.
Arrangementet vil ikke blive det sidste af sin slags.
Michael Johansen fra Olsen Banden Fanklub kunne afsløre, at man allerede arbejder på at skulle fejre seriens 50-års jubilæum i 2018 ved at vise ”Olsen Banden går i krig” (hvor Egon hænger i rådhusuret) på storskærm på selve Rådhuspladsen i København.
LÆS MERE: Morten Grundwald: Griner stadig ad "Olsen Banden"