Annonce
29. dec. 2025
Af Luise Marie Bekker

Birgitte Federspiels store sorg: Manden døde som 26-årig

Birgitte Federspiel.
Birgitte Federspiel.
Foto: Willy Lund/Ritzau Scanpix
Annonce
Birgitte Federspiel ville være fyldt 100 år i år. Hendes liv var ikke altid nemt.

I år ville "Charles Tante"-skuespillerinden Birgitte Federspiel være fyldt 100 år.

Hun nåede at opleve den store kærlighed ad flere omgange.

På Odense Teater forelskede hun sig stormende i kollegaen Henning Ahrensborg.

De giftede sig i 1949, men fik blot to år sammen.

🎁 Op til 20% rabat på BILLED-BLADET

Han døde nemlig af leukæmi i 1951, kun 26 år gammel.

Sorgen var næsten ikke til at bære for Birgitte, men et par år efter fandt hun sammen med den ni år ældre skuespiller Freddy Koch, og de fik to børn sammen.

Efter at først lille Annegine kom til verden i 1954 og dernæst Mads i 1960, fik Birgitte travlt med at komme hjem fra teatret og optagelserne for at være sammen med sin familie, og senere indrømmede hun i et interview med Ude og Hjemme, at hun havde følt, at hun svigtede sine børn med sit travle liv.

Annonce

I flere år talte hun om at begynde at gå hjemme, men det blev først en realitet, efter at hun og Freddy gik fra hinanden, og hun i stedet fandt sammen med skuespilleren Jens Østerholm, som hun fik sønnen Christian med.

Hun og Jens gik også fra hinanden, og hun flyttede ind i en lejlighed på Frederiksberg med børnene og genoptog arbejdet – hendes fravær havde på ingen måde sænket hendes popularitet.

Søgte aldrig kærligheden igen

At være arbejdende og enlig mor tyngede hende ikke – kvinder i hendes generation havde alligevel altid påtaget at stå for at dække familiens daglige behov, sagde hun, og hun elskede at komme hjem til børnene.

Annonce

Romantik virkede hun dog ikke til at søge igen:

– Jeg har været så besat af forelskelse — så helt forrykt af denne frygtelige sygdom, som det gør så helvedes ondt at vågne op fra. i Det er jo ikke altid, der følger fortrolighed og venskab i dens spor. Det kan også være bekymringer og ærgrelser, der efterhånden udvikler sig til fortærende angst. Og til sidst ligner ens kærlighed ét stort had. Man må stoppe — have det på afstand, prøve at finde sin egen kerne. Måske burde man snarere gifte sig — med eller uden papir — med sin bedste ven, som har godtaget én uden piedestaler og dikkedarer, sagde hun i Søndags B.T. i 1978.

Birgitte døde den 2. februar 2005, 79 år gammel, med overvejende sandsynlighed af kræft.

Mere om: