2. jan. 2015
Af Luise Marie Bekker

Birgitte Hjort Sørensen i ny Hollywoodfilm: Et sjovt projekt

Birgitte Hjort Sørensen.
Birgitte Hjort Sørensen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
"Borgen"-stjernen leger med filmbranchens tunge drenge, deriblandt Martin Scorsese.

Da Birgitte Hjort Sørensen for 10 år siden kunne ses som en receptionist i et enkelt afsnit af den danske TV-serie "Ørnen", forestillede hun sig ikke, at hun ville klare den som skuespiller i udlandet.

Ikke desto mindre er det lige, hvad hun har gjort.

Ifølge BT blev hun nævnt i den seneste pressemeddelelse fra HBO, fordi hun spiller med i en serie, der foreløbig har fået navnet "Untitled HBO/Rock 'N' Roll Project". Serien er instreret af legenden Martin Scorsese og får premiere senere i år.

I "Autómata" spillede hun over for Antonia Banderas, og i hendes nyeste projekt spiller hun den onde holdkaptajn for en tysk sangruppe i komediefilmen om en sangkonkurrence med titlen "Pitch Perfect 2".

- Det er et sjovt projekt, som jeg nok ikke havde opsøgt af mig selv, men det er en kommerciel produktion fra Hollywood, så det giver mulighed for at male med den brede pensel, fortæller hun om sin rolle som den usympatiske tyske holdkaptajn.

Filmen forventes at få premiere i sensommeren.

Læs mere om: