6. maj. 2014
Af Karina Didriksen

Birgitte Hjort Sørensen: Min mest skræmmende oplevelse

Birgitte Hjort Sørensen.
Birgitte Hjort Sørensen.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren blev rædselsslagen, da hun overnattede i en venindes lejlighed og fik uventet besøg.

Når Birgitte Hjort Sørensen tænker tilbage på det tidspunkt i sit liv, hvor hun har været mest bange, er der én bestemt episode, som dukker op.

- Da jeg overnattede i en venindes lejlighed i London, mens hun var bortrejst, og vågnede ved en nøgle i døren klokken 3 om natten. Med hjertet oppe i halsen gik jeg ud i entréen, hvor to meget fulde og forvirrede mænd kom ind, fortæller Birgitte Hjort Sørensen til ALT for damerne.

De nægtede at gå, men det var der en særlig grund til.

Modtog blomster

- Den ene påstod, at han ejede lejligheden, den anden blev ved med at tilbyde mig pomfritter. Til sidst gik de dog, men jeg sov ikke meget den nat. Det viste sig at være min venindes ekskæreste og hans ven, fortæller skuespilleren og tilføjer:

- Ekskæresten var stadig medejer af lejligheden og havde tænkt sig at crashe efter en fest, da han troede, den ville være tom. Da han blev ædru, undskyldte han og sendte blomster til både min veninde og mig.

32-årige Birgitte Hjort Sørensen er for tiden aktuel i filmen ”En du elsker”, der er instrueret af Pernille Fischer Christensen.

Læs mere om: