3. mar. 2021
Af Karina Didriksen

Bodil Jørgensen fylder 60 år: Sådan fejrer jeg dagen

Bodil Jørgensen.
Bodil Jørgensen.
Foto: Martin Høien
”Badehotellet”-stjernen Bodil Jørgensen kan fejre rund fødselsdag den 3. marts.

Bodil Jørgensen blev født den 3. marts 1961, og hun kan dermed fejre sin 60-års fødselsdag onsdag.

”Badehotellet”-stjernen løfter lidt af sløret for, hvad hun skal lave på sin runde dag.

- Jeg er på optagelser på min fødselsdag. Jeg vil bruge pauserne på at prøve at forstå, hvor tiden er blevet af, fortæller Bodil Jørgensen til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Så fester vi til sommer, hvor vi forhåbentligt må igen.

Forkælet af datteren

Bodil Jørgensen må ikke afsløre, hvad hun er i gang med at filme, men hun glæder sig til, at noget af fødselsdagen også skal tilbringes med familien.

- Min datter Rigmor har viftet mig om næsen med noget hjemmebag, siger skuespilleren med et smil og fortsætter:

- Hun er vores juniorbagedyster, så det er jeg spændt på. De nærmeste i familien ser jeg heldigvis.

Læs mere om: