30. jun. 2013
Af Jan Bergman

Borgen-Stjernens hede flirt med George Clooney

Julie Agnete Vang sammen med George Clooney
Julie Agnete Vang sammen med George Clooney
Foto: YouTube
De fleste kender nok Julie Agnete Vang fra DR-serien ”Borgen”, hvor hun er den unge naive Nete Buch, der sammen med Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) udgør de Nye Demokrater.

De færreste ved måske, at samme Julie har oplevet det, kvinder verden over kun i deres vildeste fantasi tør drømme om, nemlig blive gift med selveste George Clooney.

Og det hele begyndte faktisk som en drøm, fortæller Julie Agnete Vang i et interview med Søndagsavisen.

- Jeg drømte for nogle år tilbage, at jeg var til en reunionfest på min folkeskole med min nye ægtemand, som var George Clooney, og at jeg synes det var lidt pinligt, fordi han ingen intimgrænser havde. Ja, hvad kan jeg sige – han var ustyrlig, afslører Julie i interviewet, og tilføjer:

- Det underlige var egentlig ikke drømmen, men at jeg et lille års tid efter, efter en lille casting og nærmest ud af det blå sad på et hotelværelse i Milano og optog en reklame med ham, hvor vi netop skulle spille nygifte.

- Det var da et lidt absurd sammentræf, konkluderer Julie.

Se Julie i reklamefilmen med George Clooney herunder:

Læs mere om: