Britisk avis: Trine Dyrholm er Danmarks svar på Helen Mirren

Trine Dyrholm

Trine Dyrholm

Foto: Lars H. Laursen
Trine Dyrholm har bestemt ikke noget imod at blive sammenlignet med den britiske skuespiller Helen Mirren, fremgår det af britisk avis.

Den 42-årige skuespiller Trine Dyrholm har høstet stor succes de senere år med roller i ”Hævnen”, ”En kongelig affære”, ”Den skaldede frisør” og ikke mindst TV-serien ”Arvingerne”, der fik dansk premiere i januar.

Sidstnævnte skal nu også introduceres for det britiske publikum, og i Storbritannien udråbes hun til at være det danske svar på Helen Mirren, hvilket Trine Dyrholm bestemt ikke har noget imod.

- Altså, jeg har ikke noget imod den titel. Jeg er en stor fan af hende, så det er en ære at blive sammenlignet med hende, siger skuespilleren ifølge Daily Mail.

Skuespilleren vil udvikle sig selv

Trine Dyrholm fortæller desuden, at hun bare er interesseret i at lave godt filmarbejde, og at hun begyndte sin karriere i en ung alder og siden har været ret privilegeret at få lov at medvirke i gode film.

Samtidig fastslår Trine Dyrholm, at hun til stadighed prøver at udfordre og udvikle sig selv, og at hun derfor betragter Helen Mirren som en person, hun kan arbejde hen imod.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden