7. apr. 2016
Af af John Lautrup

Cecilie Lassen: Stor ros til mine medspillere

Cecilie Lassen
Cecilie Lassen
Foto: Martin Høien
Cecilie Lassen, tidligere balletdanser og dommer i "Danmark har talent", debuterer som skuespiller. Hun giver sine medspillere en del af æren for den flotte kritik, hun har modtaget for "De standhaftige".

Cecilie Lassen, 34 år, vågnede i dag op til smukke anmeldelser af sin skuespillerdebut i filmen "De standhaftige". Én ting er, at den tidligere balletdanser har talent, men hun takker også sine medspillere, Mikkel Boe Følsgaard, Karen-Lis Mynster og Dar Salim, for, at det blomstrer.

Cecilie Lassen: De er sygt dygtige!

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

– Jeg var omgivet af sygt dygtige skuespillere, så jeg var oppe imod sværvægterne i det her fag. Men alle tog bare så godt imod mig. Det var virkelig beundringsværdigt. Der var slet ikke noget med: Nååh, du kommer lige ind fra gaden og tror, du kan spille skuespil. Tværtimod. Der var total øjenhøjde og fuld respekt. Det var bare megafedt, fortæller hun.

Cecilie Lassen spiller i ”De standhaftige” den kvindelige hovedrolle som balletdanseren, Sofie. Hun møder på Rigshospitalet tilfældigt Afghanistan-soldaten, Thomas (Mikkel Boe Følsgaard), der har fået begge ben sprængt af og nu slås mod alt og alle, inklusive sine egne dæmoner, for at vende tilbage til livet. Hun tilbyder at hjælpe med den fysiske genoptræning, og undervejs opstår der sød musik.

LÆS MERE: Cecilie Lassen: Mit mest pinlige øjeblik

Læs mere om: