23. aug. 2012
Af af Preben Petersen

Cecilie Stenspil snublende tæt på 250.000 kroner

Cecilie Stenspil
Cecilie Stenspil
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Nomineringerne til de ærefulde Lauritzen-priser er klar - se dem her!

Så er det igen den tid på året, hvor én af landets absolut største skuespillerpriser skal uddeles. Lauritzen-prisen finder sted på Store Scene i Skuespilhuset den 13. september, hvor der i alt uddeles priser i seks kategorier, og Cecilie Stenspil - og fem dygtige skuespil-kolleger - er alle tæt på hæderen og pengene, der følger med.

Lauritzen-prisen er på 250.000 kr. og uddeles både til en mandlig og en kvindelig skuespiller, og i dag kan Lauritzen Fonden offentliggøre de seks nominerede skuespillere. Som Bedste Mandlige Skuespiller har priskomitéen i år nomineret Nikolaj Lie Kaas, Bent Mejding og Peter Plaugborg, og som Bedste Kvindelige Skuespiller skal prismodtageren findes blandt Marianne Høgsbro, Sidse Babett Knudsen og Cecilie Stenspil.

Hvem der modtager priserne afsløres først ved prisuddelingen. Det ligger dog fast, at de to nominerede i hver kategori, som ikke modtager prisen, kontant belønnes med hver 10.000 kr. Det gør Lauritzen-prisen til den eneste danske kulturpris, som kontant honorerer alle nominerede.

Foruden Lauritzen-prisen uddeles også fire andre priser, som blev introduceret for første gang sidste år. Det drejer sig om Visionsprisen på 100.000 kr., Backstage-prisen på 50.000 kr., Wauw-prisen på 30.000 kr. og Believe-in-You-prisen på 10.000 kr. til to unge talenter. Der er ingen nominerede i disse kategorier, og prismodtagerne her offentliggøres ligeledes først ved prisuddelingen.

Læs mere om: