29. maj. 2017
Af John Lautrup

Claes Bang klar til at erobre verden efter triumf i Cannes

Claes Bang
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Den Gyldne Palme gik i år til en svensk film med et stærkt dansk islæt. Claes Bang spiller nemlig den altdominerende hovedrolle i "The Square".

Den danske skuespiller Claes Bang, 50 år, er klar til at erobre verden. Han spiller den altafgørende hovedrolle i den svenske film "The Square", som søndag overraskende løb med Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes.

Claes Bang fik ros af instruktør

Claes Bang har så stor en aktie i filmens succes, at den svenske instruktør, Ruben Östlund, i sin takketale ikke tøvede med at fremhæve danskeren og sige, at "denne pris deler jeg med dig".

Efter mange år i anden og tredje række i dansk film og TV har Claes Bang i den forgangne uge nydt opmærksomheden i Cannes, og han lægger ikke skjul på, at han håber, filmen kan åbne døre og nye muligheder for ham i udlandet. Han har nu hyret en agent til at hjælpe sig på vej.

LÆS OGSÅ: Claes Bang skal giftes

I "The Square" spiller han en museumsmand på moralske afveje. Elisabeth Moss, kendt fra blandt andet "Mad Men", har den kvindelige hovedrolle.

Ruben Östlund
Instruktør Ruben Östlund
Foto: All Over

Læs mere om: