1. okt. 2013
Af Malan Joensen

Claus Elming er med i ny film

Claus Elming.
Claus Elming.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV-værten bruger ikke kun tiden på ”Vild med dans” – han er også at finde på rollelisten i ny dansk film

For tiden kan Claus Elming ses på TV 2 hver fredag aften som Sara Grünewalds anden halvdel af den dynamiske ”Vild med dans”-værtsduo.

Men Claus Elming får også tid til andre aktiviteter, der drejer sig om at stå foran kameraet – således kan Ekstra Bladet fortælle, at han er blandt de medvirkende i en ny dansk film, der bliver optaget i disse dage.

Claus Elming er angiveligt på rollelisten sammen med blandt andre Uffe Holm, Beate Bille og Frederik Fetterlein, og sidstnævnte tidligere professionelle tennisspiller og realitystjerne skal efter sigende være øverste navn på filmplakaten.

Frederik Fetterlein fortæller til avisen, at han mandag var i gang med sin tredje optagedag.

- Det er klart det sjoveste, jeg har været med til, selv om det er hårdt. Vi er i gang fra otte om morgenen til ni om aftenen. Og så skal jeg jo læse manuskript, hvilket jeg ikke har prøvet før, tilføjer Frederik Fetterlein.

Hvad filmens titel er, eller hvad den handler om, kan han endnu ikke afsløre.

Læs mere om: