Connie Nielsen: Jeg er blevet lidt paranoid

Har du selv oplevet - bare et øjeblik - ikke at kunne finde dine egne børn?

- Nej, jeg er totalt overbeskyttende og har hele tiden et øje på børnene. Jeg vil helst heller ikke have dem offentligt fotograferet og er vel nærmest blevet lidt paranoid, efter at jeg har fulgt et politihold, da jeg for nogle år siden forberedte mig på en rolle som FBI-agent. Her lærte jeg bl.a. at spotte mistænkelige personer, som ikke selv havde børn med på legepladsen, og som absolut ikke hørte til der. Så mine børn har nærmest håndjern på, når de er sammen med mig, men jeg har også fire at holde styr på. Min 20-årige søn, Sebastian, bor i London, og ham taler jeg med hver dag. Jeg er vild med den nye teknologi, hvor vi kan kommunikere på mail og sms.

Hvis du er sådan en "curling-mor", der fejer alle forhindringerne af vejen foran dine børn, hvordan lærer du dem så at klare sig selv?

- Indimellem træder jeg selvfølgelig lige et skridt tilbage. Min kæreste, Lars, kalder det "Micro-manegement". Da jeg tog til Nairobi i Kenya for at lave "Kidnappet", skulle Lars først være alene med børnene, indtil de alle kom til Nairobi og tog på safari, mens jeg arbejdede. Jeg var dog meget opmærksom på, at de skulle have ni forskellige vacciner, og jeg sørgede personligt for, at børnene fik deres malarie-piller, og jeg ringede til dem seks-syv gange i løbet af en dag. "Husk nu dit - og husk nu dat". Men Lars kender mig så godt, og han er meget tålmodig med mig. Og hvis børnene ruller lidt med øjnene ... ja, så ved de samtidig, at jeg gør det af kærlighed.