Crocodile Dundee på vej tilbage til konen

Paul Hogan besøgte i 2007 Danmark og slog i den forbindelse vejen forbi Tivoli i København.

Paul Hogan besøgte i 2007 Danmark og slog i den forbindelse vejen forbi Tivoli i København.

Foto: Henrik Hildebrandt
Hvis du har abstinenser efter "Vild med Dans"-finalen, kan du i aften opleve starten på en smuk kærlighedshistorie, når "Crocodile Dundee" løber over skærmen på TV 2.

Hvis man har øje for en ægte forelskelse, er det måske i aften, man skal sætte sig godt til rette i sofaen med en god kop kaffe. TV 2 sender nemlig biograf-hittet "Crocodile Dundee" med Paul Hogan i Linda Kozlowski i hovedrollerne. Han, en bonderøv fra den australske outback. Hun, en storbypige med hang til pæne kjoler og høje hæle.

Som de fleste kan huske går det hverken værre eller bedre, end at de to naturligvis forelsker sig i hinanden. And the rest...er historie. For ind i mellem overgår virkeligheden fiktionen.

Da Paul Hogan, 77, og Linda Kozlowski, 58, mødte hinanden på filmsættet, var de nærmest ligeså forskellige som de to karakterer, de spiller i filmen. De havde begge været gift før, og specielt Hogans skilsmisse betragtes i Australien stadig som en af landets værste kendis-skilsmisser. Ikke desto mindre faldt de to for hinanden, og de blev under stor mediebevågenhed gift i 1990.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Paul Hogan skilt efter 23 år

Hogan lavede i alt tre film om Mick "Crocodile" Dundee, og præcis den figur blev da også stridspunktet, da Hogan og Kozlowski efter 23-års ægteskab valgte at gå fra hinanden.

Meget skulle nemlig falde på plads, før de officielt kunne blive skilt. Aftalen endte med, at Kozlowski fik et engangsbeløb på godt 36 millioner kroner, mens Hogan fik rettighederne til karakteren "Crocodile Dundee".

Det hed sig, at parret lod sig skille på grund af uforenelige forskelle. Måske de samme, som i første omgang havde bragt dem sammen.

Men historien stopper ikke her. Det sidste nye i historien om Dundee og Kozlowski er, at parret nu forsøger at genoptage deres samliv. Tilbage i oktober måned i år meddelte det celebre par, at de forsøger at genfinde melodien. Angiveligt af den årsag, at deres fælles søn er ude i problemer. Sidste år blev der taget billeder af sønnen Chance på 18 år, angiveligt rygende på noget, der lignede marijuana.

Se med i aften kl. 21.55 på TV 2 og døm selv hvor i filmen Paul Hogan og Linda får et andet blik for hinanden end bare professionelt ...

Linda Kozlowski, Paul Hogan

Linda Kozlowski, Paul Hogan

LÆS MERE: Crocodile Dundee-Paul endelig skilt

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden