Dansk instruktør tæt på Oscar-nominering

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Rasmus Walthers bror, Anders Walther, er for andet år i træk tæt på at blive nomineret til en Oscar for en kortfilm.

Den danske instruktør Anders Walther er for andet år i træk meget tæt på at blive nomineret til en Oscar. Hans nyeste kortfilm Helium er nemlig kommet på årets Oscar-shortlist.

Det betyder at den nu er blandt de 10 kortfilm, der i december vil blive vist i Los Angeles, San Francisco samt New York for et større udvalg af akademiets medlemmer, for at
finde frem til, hvilke tre-fem film der skal nomineres.

- Det er simpelthen så fantastisk - jeg har lavet tre film som instruktør, og to er dem er blevet shortlistet til en Oscar. Jeg er meget glad og stolt lige nu, siger Anders Walther i en pressemeddelelse.

Må vente på endeligt svar

Anders Walther er bror til musikeren Rasmus Walther og har produceret flere af broderens musikvideoer - desuden er han kendt som illustratoren bag Lene Kaaberbøls mange fantasy-universer.

Helium handler om drengen Alfred, som er dødelig syg. Han bliver gode venner med hospitalets eksentriske rengøringsmand Enzo og sammen udvikler de en magisk fantasiverden, Helium, som Alfred drømmer sig selv ind i. Her genfinder Alfred glæden ved livet og bruger Enzos historier som et tilflugtssted fra den daglige verden på hospitalet.

Den endelige nominering må Anders Walther dog vente lidt på endnu. De tre-fem Oscar-nominerede film i denne kategori bliver offentliggjort 16. januar 2014.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden