21. mar. 2021
Af Majken Munk

Dar Salim med i ny international film

Dar Salim
Dar Salim
Foto: Peter Grosen
Dar Salim er blandt hovedrollerne i en ny svenskproduceret film, der får international premiere på streamingtjenesten Netflix.

Dar Salim har stor succes som skuespiller og som tv-vært. For tiden er han aktuel i "Stjerner i trøjen", der bliver vist på Kanal 5.

Han vender tilbage til skuespillet i den svenske thriller "Black Crab", der får premiere på streamingtjenesten Netflix i 2022.

Nordisk stjernehold

Dar Salim, der blev kendt for roller i DR-serien "Borgen" og TV 2-serien "Dicte", spiller med i en ny svensk film, fremgår det af en pressemeddelelse.

Han spiller sammen med hovedrolleindehaveren Noomi Rapace, der bedst er kendt for sin rolle som Lisbeth Salander i Stieg Larsson-trilogien.

Men Dar Salim er ikke den eneste danske skuespiller, også den dansk-svenske David Dencik spiller med i serien.

https://imgix.billedbladet.dk/obc_byjohanbergmark_08_1.jpg
Dar Salim (yderst til højre) er med i den svenske thriller "Black Crab".
Foto: Johan Bergmark/ Netflix

Ligeledes er skuespiller Jakob Oftebro, der spillede med i Ole Bornedals "1864" og TV 2-serien "Kriger", med i filmen.

- Jeg er meget glad for og stolt af at have sådan et stærkt hold til at puste liv ind i den her film og dens karakterer. De her kompetente skuespillere, deres øjne, stemmer, ansigter og kroppe skal bære os igennem historien, siger instruktør Adam Berg om skuespillerne.

Dyster serie

Dar Salim har efterhånden i sin karriere beskæftiget sig med mørke roller. Det kommer han også til i "Black Crab", for det er en thriller, der finder sted i en apokalyptisk verden, hvor klimaforandringer har og krig har revet verden fra hinanden.

En af Dar Salims seneste roller var i DR-serien "Fred til lands", hvor han - for at beskytte sin søn - gik sammen med fire andre landsbyboer og lavede en plan om at slå deres allesammens fjende Mike ihjel.

Før det spillede han faktisk sammen med Jakob Oftebro i "Kriger", hvor Dar Salim gav sig ud for at være rocker.

Læs mere om: