Ellen Hillingsø vært for Bodilprisen 2016
Når Bodilprisen 2016 løber af stablen 5. marts, bliver det med den erfarne skuespillerinde Ellen Hillingsø som værtinde.
Den 48-årige skuespillerinde har på trods af sit talent aldrig selv haft fingrene i en Bodilstatuette, men kommer nu tæt på med arbejdet som vært.
Ellen Hillingsø på storskær
Bodilprisen er Danmarks ældste filmpris, der bliver uddelt for 69. gang i år 2016. Aftenen er en stor fest, der hylder dansk filmmagi fra det forgangne år.
Cremen af den danske filmbranche vil være samlet på Bremen teater i København, men i år kan hele landet være med til fejringen. Bodilprisen 2016 bliver som noget helt nyt sendt live i udvalgte biografer, der holder deres egen lille Bodilfest.
Hvem der er i spil om de eftertragtede priser vides ikke endnu. 7. januar mødes Danske Filmkritikere for at nominere film, skuespillere, instruktører og andre filmtalenter til priserne.
Læs mere: Ellen Hillingsø fortæller, hvordan hun opdrager sine børn