En kongelige affæres svære Oscar-håb
Den anmelderroste danske film "En kongelig affære" står foran filmverdenens største udfordring - Oscar-uddelingen, der finder sted natten til mandag dansk tid.
"En kongelig affære" er nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film, men er dog ikke vurderet til at vinde, hvis man skal tro eksperterne og bookmakerne.
Det er derimod Michael Hanekes "Amour", og selvom det ville være en fantastisk oplevelse for Danmark at vinde, så sætter Mads Mikkelsen ikke håbet alt for højt.
- Det ville være meget mærkeligt, hvis det var, at det skete. "Amour" har bare ramt det hele, og det skal man ikke være flov over, siger Mads Mikkelsen til Ritzau ifølge Lorry.dk.
Nu er det ikke sådan at Mads Mikkelsen og resten af holdet bag den storslåede danske film render rundt og er pessimistiske, måske bare mere realistiske, men håbet er der jo altid, lader Mads Mikkelsen forstå.
- Juryerne til alle de her prisuddelinger er jo forskellige, så man kan aldrig vide det.
- Vi forbereder os på at skulle klappe af "Amour", og hvis der sker noget andet, så klapper vi endnu mere, siger fortæller Mads Mikkelsen ifølge Lorry.dk til Ritzau.
Syv gange har en dansk film været nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Senest vandt Susanne Biers film "Hævnen" i 2010.
Seks danske film har vundet en Oscar:
- 1986 - Bedste korte animationsfilm: Anna & Bella skabt af Børge Ring.
- 1987 - Bedste udenlandske film: Babettes gæstebud instrueret af Gabriel Axel.
- 1988 - Bedste udenlandske film: Pelle erobreren instrueret af Bille August.
- 1998 - Bedste kortfilm: Valgaften instrueret af Anders Thomas Jensen og produceret af Kim Magnusson og Tivi Magnusson.
- 2002 - Bedste kortfilm: Der er en yndig mand instrueret af Martin Strange-Hansen og produceret af Mie Andreasen
- 2009 - Bedste kortfilm: De nye lejere instrueret af Joachim Back
- 2010 - Bedste udenlandske film: Hævnen instrueret af Susanne Bier.