Filmstjerne viser sig med 46 år yngre kæreste

Den amerikanske skuespiller James Woods var sikker på at få en vis opmærksomhed, da han gik ned ad en rød løber i New York i denne uge i anledning af premieren på sin nyeste film ”White House Down”.
Ved sin side havde han nemlig sin nye kæreste Kristen Bauguess, der er 20 år – det vil sige, at der er en aldersforskel på 46 år mellem de to turtelduer. Det skriver den norske avis VG.
LÆS OGSÅ:
Michèle Bellaiche undrer sig over fokus på kærestens alder
Den nye, 20-årige kæreste er ifølge Radar Online kendt for at have været arresteret og sigtet tidligere denne sommer for narkotikabesiddelse og en fartovertrædelse, og hun afventer efter sigende flere retssager.
Det er dog ikke første gang, James Woods har vist, at han er glad for yngre damer. For nyligt gjorde han det forbi med den 26-årige Ashley Madison, som han havde været kærester med, siden hun var 19 år.
James Woods, der ikke har nogen børn, har blandt andet spillet med i ”Casino”, ”Salvador” og ”Ghosts of Mississippi”.