11. jun. 2019
Af Karina Didriksen

Finn Nielsen i ny film: Jeg bliver ved, til jeg ikke kan mere

Finn Nielsen.
Finn Nielsen.
Foto: Thomas Laursen
Selv om skuespilleren Finn Nielsen har rundet 80, har han ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene.

Finn Nielsen priser sig lykkelig for, at han i en alder af 82 år har et godt helbred, der betyder, at han stadig kan arbejde som skuespiller.

I øjeblikket er han aktuel i biograffilmen ”De frivillige”, hvor han spiller en indsat i et fængsel.

- Det var fantastisk at være med i filmen. Jeg arbejder, når der er noget arbejde at få, og jeg har nok at lave, fortæller en glad Finn Nielsen til BILLED-BLADET.

Finn Nielsen har haft lang karriere

Finn Nielsen har haft en lang karriere, og han håber, at han kommer til at arbejde flere år endnu.

- Der er mange, der siger ”tænk at du gider blive ved”, men jeg elsker det jo, det er min familie og mit liv. Jeg har ikke lyst til at holde op med at arbejde, før jeg til sidst ikke kan mere, fastslår Finn Nielsen med et smil og tilføjer:

- Der er ikke så mange i min alder, som er så mobile mere, så jeg er heldig, selv om jeg efterhånden er en ældre herre. Det går rigtig fint, og jeg hygger mig med at arbejde.

Læs mere om: