5. sep. 2022
Af Luise Marie Bekker

Flemming Bamse Jørgensens eneste nulevende bror: Sådan var vores barske barndom

Flemming Bamse Jørgensen og hans bror Bryde Jensen.
Flemming Bamse Jørgensen og hans bror Bryde Jensen.
Foto: Birger Vogelius og Lars Horn.
Bryde Jensen er Flemming Bamse Jørgensens eneste nulevende søskende. Han fortæller om familiens hårde kår.

I filmen "Bamse" om Flemming Bamse Jørgensens liv ser man, at musikeren nåede at få kontakt til sine biologiske søskende.

"Den heldige" kalder de andre søskende ham i filmen, fordi han ikke havde den samme barske opvækst som resten af søskendeflokken.

De var til at begynde med 12 søskende, men i dag er der kun 90-årige Bryde Jensen tilbage.

Han var den næstældste i søskendeflokken.

– Han ringede til mig og spurgte, om jeg var klar over, at vi var brødre, og det havde jeg da godt hørt noget om. Jeg var 14, da han kom til verden, men da var jeg rejst ud med et cirkus til Finland, hvor jeg passede løver, fortæller Bryde.

Ville se mor

Flemming Bamse Jørgensen besøgte Bryde en enkelt gang.

– Han spurgte, om han måtte se mor, og jeg viste ham et billede – men han havde glemt sin briller, ler han.

https://imgix.billedbladet.dk/magde_privat_lile_beskaaret_0.jpg
Flemming Bamse Jørgensens mor.
Foto: Privat

– Han spurgte også, om der var andre musikere i familien, men der måtte jeg skuffe ham …

Sendte børnene på børnehjem

De biologiske forældre, Magde og Marius, havde seks børn, da krigen brød ud i 1940.

Marius havde intet arbejde, og parret sad økonomisk hårdt i det.

Derfor sendte de deres børn på børnehjem.

– Jeg fandt ud af, hvor de boede og rendte hjem hver dag, men mor sagde, at det måtte jeg ikke. Til sidst fik far et arbejde, og de fandt et sted at bo, og så var vi tre, der nåede at komme hjem igen, mindes Bryde, der husker tiden derefter som god.'

Adopteret af grossererpar

Flere af de resterende søskende kom på gårde for at arbejde eller sejlede ud i verden.

Og så var der Bamse.

Han blev adopteret af et velhavende grossererægtepar fra Viby, der ikke kunne få børn.

– De valgte efter sigende det grimmeste og mest skravlede barn af dem alle. Jeg havde en lang tynd hals og var på det tidspunkt frygtelig underernæret. Faktisk var jeg så tynd, at min adoptivfar nægtede at kalde mig “Bjørn”, som han ellers havde ønsket, jeg skulle hedde til mellemnavn. Han syntes simpelthen, jeg var for lille til at bære det. Det har jeg grinet ad mange gange siden, fortalte Bamse til Berlingske før sin død.

Læs meget mere om Flemming Bamse Jørgensen i BILLED-BLADET.

Læs mere om: