Onsdag, 21. december 2016 - af Casper Nielsen

GÆT EN FILM: Morten Korch-klassiker har 60-års jubilæum

foto: Scanpix
Morten Korch-filmen ”Flintesønnerne” med Peter Malberg-sangen "Du er min øjesten" har 60-års jubilæum.

Morten Korch-feberen var ligeså stor som julestemningen, da ”Flintesønnerne” åbnede i Danmark i dag, den 21. december 1956.

Filmen blev en stor succes, og har man svært ved at skelne den fra de andre Korch-klassikere, giver vi her et lille oprids.

"Flintesønnerne" er den film ...: 

... hvor Ib Mossin og Ebbe Langberg spiller tvillingebrødre.

... hvor Hanne Winther Jørgensen er filmens heltinde.

... hvor sangen ”Du er min øjesten” - sunget af Peter Malberg - er filmens hit.

... hvor Tove Maës spiller en tragisk brud.

... hvor Bognæsgaard ved Roskilde Fjord danner ramme om mange af scenerne.

... hvor Klaus Pagh ses kort som en dansende krogæst.

... hvor Per Wiking – den senere TV-vært – spiller slagsbror.

... hvor Peter Malberg laver en sjælden brøler i filmens første scene, fordi han kalder Poul Reichhardts gårdmand, der i filmen hedder Jesper for ... Poul.

Har du styr på Morten Koch-filmene?
Tag quizzen her og test dig selv
   

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden