13. nov. 2021
Af Majken Munk

Glædeligt nyt: Her får fortsættelsen af Sex and the City premiere

Cynthia Nixon, Sarah Jessica Parker og Kristin Davis i "And just like that". 
Cynthia Nixon, Sarah Jessica Parker og Kristin Davis i "And just like that".
Foto: HBO Max
Efter at holde præcise premieredato for fortsættelsen af ”Sex and the City”, er det nu kommet frem, hvornår vi kan se med fra.

Det er efterhånden en måned siden, at hovedrolleindehaver Sarah Jessica Parker løftede sløret for, hvornår den nye fortsættelse af ”Sex and the City” kan ses.

Men det er først nu, at den eksakte dato for premieren er kommet frem.

Premieredato afsløret

Skuespiller Sarah Jessica Parker, der vender tilbage i rollen som Carrie, fortalte dengang, at premieren ville ligge i december.

Nu meddeler streamingtjenesten HBO Max, hvor fortsættelsen kan ses, at ”And just like that” får premiere torsdag den 9. december.

På premieren bliver to afsnit af ”Sex and the city”-fortsættelsen udgivet.

Derefter kommer der et nyt afsnit hver torsdag, indtil alle ti afsnit er blevet frigivet.

Venskab i 50’erne

I ”And just like that” vender Sarah Jessica Parker tilbage i rollen som Carrie, Cynthias Nixon som Miranda og Kristin Davis som Charlotte.

Serien handler om, hvordan de tre veninder navigerer livet i 50’erne, hvor alt er blevet lidt mere kompliceret.

De får følgeskab af andre klassiske karakterer fra den originale serie heriblandt Chris Noth som Mr. Big, David Eigenberg som Steve og Evan Handler som Harry.

Men der vil også være en række nye stjerner som Sara Ramirez, Sarita Choudhury og Nicole Ari Parker blandt andet.

”And just like that” kan ses på HBO Max fra torsdag den 9. december 2021.

Læs mere om: